Nye færgeruter skal sikre trafik over danske broer

Søgninger på DR (Danmarks Radio) er steget den 30. oktober 2026, efter en ny politisk aftale om landets kritiske infrastruktur blev annonceret. Aftalen skal sikre trafikken på tværs af Danmark i de tilfælde, hvor Storebæltsbroen og de to Lillebæltsbroer ikke kan benyttes.

Hvorfor er dette aktuelt nu?

Aftalen er indgået for at styrke det danske beredskab over for trusler, herunder sabotage, der kunne sætte broforbindelserne ud af drift. Ifølge by-, land- og transportminister Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) er planen nødvendig for at sikre, at borgere og varer kan komme frem, selv hvis de faste forbindelser bliver utilgængelige.

Key facts

• By-, land- og transportminister Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) har forhandlet aftalen på plads.
• Sund & Bælt Holding A/S overtager ansvaret for Lillebæltsbroerne som led i den nye struktur.
• Der etableres planer for indsættelse af færger mellem landsdelene, hvis broerne lukkes.
• Transportordfører for Konservative, Mai Mercado, har udtrykt støtte til den langsigtede planlægning.

Hvorfor er dette vigtigt i Danmark?

Forbindelserne over Lillebælt og Storebælt betragtes som kritisk infrastruktur, der binder landet sammen. Nyheden vækker opsigt, da den direkte adresserer sårbarheden i det nationale transportnetværk og spørgsmål om beredskab i en tid med øget fokus på sikkerhed.

Baggrund og kontekst

Diskussionen om broernes sårbarhed har ført til et ønske om samlede kompetencer hos ét statsligt selskab. Ved at lade Sund & Bælt Holding A/S overtage Lillebæltsbroerne, sigter man mod en mere sammenhængende forvaltning af forbindelserne mellem Jylland, Fyn og Sjælland.

Hvad sker der nu?

Myndighederne vil nu påbegynde arbejdet med at operationalisere beredskabsplanen. Det er endnu ikke detaljeret, hvilke specifikke færgeruter der vil blive aktiveret i en krisesituation, eller hvordan ambulancer og anden udrykningskørsel præcist skal håndteres, hvis broerne er lukkede.